På Bavette har vi én ret: saftigt, smagfuldt kød fra den udskæring på oksen, der hedder bavette. Kødet serveres med tynde pommes frites og hjemmelavet sauce mystère, som bliver tillavet ud fra en hemmelig opskrift og smager henad smeltet kryddersmør. Inden bøffen kommer på bordet, får alle en grøn salat med vinaigrette og valnødder som forret.
Bavette ligger på Gråbrødretorv 16 og har fået sit navn fra en udskæring på oksen. Ligesom onglet er kendt som ”butcher’s cut” er bavette en udskæring, som kokke og fagfolk holder af, fordi kødet er meget saftigt, smagfuldt og nemt at spise, fordi der ikke er sener eller fedtkant.
Der er ingen svære valg, for dem træffer vi for dig. Det sværeste er at vælge en af de mange lækre, klassiske franske desserter som for eksempel crème brûlée, crêpes suzette eller chokolademousse.
WordPress hjemmeside lavet af Magio